Håndlavede tøjstativer af vandrør

Profil Anna Living

Tøjstativer af vandrør i flere størrelser

Jeg laver mine tøjstativer af vandrør i 3 forskellige modeller:

  1. Tøjstativ uden stang i bunden. Et helt almindeligt klassisk tøjstativ, men med et rustikt og råt look.
  2. Tøjstativ med en stang i bunden. Stangen i bunden gør tøjstativet mere stabilt og giver samtidigt stativet et mere æstetisk og unikt design.
  3. Tøjstativ med to stænger i bunden. Med to stænger i bunden kan du stille sko eller æsker/kasser på stængerne og det giver stativet et stilfuldt og industrielt udtryk i bedste Newyorkerstil.

Jeg elsker at lave disse tøjstativer og jeg har selvfølgelig selv flere stativer i vores hjem. Jeg laver tøjstativerne til både private og til erhverv. Jeg har b.la. lavet 27 stk. tøjstativer til Skovhuus Strik i Herning. De skulle bruge stativerne til modemessen CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) i Bellacenteret. Og jeg har leveret 4 stk. tøjstativer til Rødvig Kro og Badehotel´s sommer pop-up shop og café. Rødvig Kro og Badehotel er kåret til Danmarks bedste badehotel 2 gange.

Nyt hos Anna Living

Håndlavede skilte-stativer i vandrør. Som noget nyt er jeg nu begyndt at lave skilte-stativer.

Skilte-stativet er egentlig en miniudgave af mit tøjstativ uden stang i bunden. Skilte-stativet kan bruges til at byde velkommen på en messestand, i butikker, på restauranter, cafeer eller til et bryllup. Stativet er enkelt og meget nemt at sætte op og skille ad. Ønsker du en anden farve kan det nemt spraymales med spraymaling til jern. Jeg har b.la.spraymalet et stativ i guldfarve.

Leder du efter et holdbart og rustikt tøjstativ? Så fremstiller jeg tøjstativer ud af vandrør og håndlaver stativerne i mit værksted på vores gård i Tunekær.

De håndlavede tøjstativer er ideelle som alternativ til traditionelle garderobe skabe, i entreen eller soveværelset. Tøjstativerne passer godt ind i de flestes hjem og de er perfekte i den nordiske/skandinaviske stil. Tøjstativerne er lavet ud af vandrør som har et minimalistisk, moderne og råt industrielt look. Vis din garderobe frem på fineste vis med de moderne tøjstativer af vandrør.

Alle mine tøjstativer laver jeg ud af ½” galvaniserede vandrør. Jeg bestiller vandrørene hjem i standardlængden på 6 meter, skærer rørene til i de rette længder og drejer herefter gevind i enderne.

Tøjstativ af vandrør med to stænger i bunden

Har du spørgsmål?

Så endelig ring til mig. Jeg står klar til at svare på dine spørgsmål på
tlf: 26 14 82 89. Tager jeg ikke tlf., så læg en besked, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.

Jeg sætter en ære i at levere tøjstativer / skiltestativer i høj kvalitet og vil meget gerne rådgive og vejlede så du får det helt rigtige stativ. Så ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kh Anna

Adresse

Tommestrupvej 18
4660 Store Heddinge

 

Kontakt

Email:
hej@annaliving.dk
Tlf.: 26 14 82 89
CVR: 38161083